En jordemoders erkendelse
Jeg er en kvinde/mor/jordemoder på 43 år og mor til to
skønne piger på 11 år og 1 år . Så ud over at være mor for mine egne så er jeg
på en måde også ”jorde”moder for mange andre……:-) det passer måske ikke helt,
men jeg er en mor hvis hjerte banker for at støtte og hjælpe andre
kvinder/mødre undervejs når de skal have børn. På engelsk hedder en jordemoder
en ”midwife” som betyder: ”with women”. Så det er det jeg er. Jeg er altså en
der er med kvinder under deres forvandling til at blive mødre. Det er et
fantastisk dejligt og rørende arbejde at have og det er det selvfølgelig
allermest når jeg kan få lov at arbejde helhjertet og intuitivt og i
overensstemmelse med mine etiske værdier. Min tilgang til fødsler som jordemoder
gør at jeg til tider mere er en ”Birth advokate” til andre tider er det Fødsels
aktivisten i mig der er tydeligst. Kan man være alt dette som jordemoder? Ja
men det er nok lettest at bære disse etiske kasketter hvis man ikke arbejder på
en offentlig fødeafdeling. Så det gør jeg så ikke mere.
Is i maven
Det er rent faktisk ved at være 7 år siden jeg sidst har
arbejdet på et hospital og jeg savner det ikke en eneste dag. Og hvorfor så det?
Fordi jeg tit sidst løb som en skoldet skid, lamperne lyste rødt for tit og jeg
kunne ikke mere holde fast i den is i maven jeg have lært af de erfarne dygtige
jordemødre under min studietid. En nødvendig evne at have, når man har med
fødsler at gøre. Fødsler er jo et af naturens undere og den skal man ikke
”fucke” med. Så jeg, stadig med det meste af isen i maven, forlod den
offentlige arbejdsplads for at springe ud som privat jordemoder. Helt legalt
stoppede jeg fordi jeg fik en skulderskade efter et fald( i mit snørebånd-hvor
dum kan man være og så lille juleaften) Det skulle vise sig at invaliderede mig
8 % men det kom også meget belejligt, da jeg ikke ville gå på kompromis mere i
mit arbejde på fødeafdelingen. Jeg kunne mærke at den risikotænkning som er i
sundhedssystemet mange steder have taget sit indtog på fødegangen i en sådan
grad at jeg kunne mærke det som en snigende frygt. En frygt som begyndte at
påvirke min følelse af om mine vurderinger var rigtige nok. Ja min intuition og
erfaring som jeg ellers stolede på blev påvirket af en begyndende tvivlen. Så
slut prut finale som offentlig jordemoder.
Det åbne fødelandskab
og verdens søstre
Nu ventede der mig det åbne fødselslandskab. Et landskab der
har vist sig at indeholde alt det jeg savnede fra fødegangen. Alt det skønne og
dejlige og fantastiske der også forbindes med fødslerne når de er uforstyrret. Alle
de mange muligheder der er for mødre og børn og deres familier hvis fødslen
håndteres skånsomt og kærligt, men det kræver at vi ikke blander os unødigt i
fødselsprocessen. Via de sociale medier når viden verden rundt og jeg får en daglig
dosis ny viden og informationer fra nær og fjern. En verden der ikke kun er
lyserød når man er kvinde eller ufødt barn . Vidste du måske for eksempel at
dine medsøstre risikerer at få tæv under fødslen i Afganistan, at gravide
kvinder i Mexico der har takket nej til kejsersnit hentes af politiet og
opereres under tvang. Ikke fordi det var obstetrisk nødvendigt men fordi der er
penge at hente for lægerne i at operere. At der er en verserende sag i Ungarn
hvor en tidl. fødselslæge og nu gennem mange år jordemoder Agnes Gereb har
siddet i husarrest i mere end 3 år. For
hvad? For at varetage hjemmefødsler. Det forholder sig nemlig sådan at i de
fleste østeuropæiske lande er det forbudt for jordemødre at assistere ved hjemmefødsler.
At staten Ungarn blev sagsøgt af en gravid kvinde der ønskede at føde hjemme.
Sagen blev taget op ved menneskerettigheds domstolen I EU og Ungarn tabte. Til
trods for det, er det stadig ikke muligt at føde hjemme i Ungarn med en jordemoder.
For den lov står stadig ved magt. Kvinderne har ret til at føde hjemme men
jordemødrene arresteres hvis de assisterer. Altså er hospitalsfødsel
uundgåeligt, med mindre man har mega meget is i maven som fødende. Og det er
der nok ikke mange der har. Interessen for at sikre hospitalsfødslerne grunder
i at lægerne tjener penge under bordet pr. fødsel. Ved du også at de ufødte
børn i flere forskelige stammer i Afrika værdsættes højt? Her anser man det
kommende barn for at medbringe en vigtig gave til livet. For at kunne modtage
denne gave skal de fødedygtige kvinder derfor holde sig for sig selv i en
periode med det formål at rydde op i deres sind. Dermed bliver de parate til at
modtage deres barn og den gave barnet bringer med sig. Under graviditeten holdes der ceremonier hvor
stammens kvindelige medlemmer byder det ventede barn velkomment ved at tale til
det. Her vægter man det kommende medlem af stammen højt og ser det som en del
af fællesskabet. I Holland føder størstedelen af kvinderne hjemme og hele
fødselshjælpen er organiseret som et selvstændigt erhverv for jordemødrene. Her
modtager de nybagte familier også hjælp i hjemmet af en professionel i tiden
efter fødslen. I Danmark stiger hjemmefødslerne stille og roligt flere steder i
landet. Størst er tallet i vestsjælland hvor op til 10 % føder med kendt
jordemoder fra de private jordemoderteams og regionen betaler.
Med alt dette vil jeg sige at vi alle søstre af samme køn og
de fleste af os skal føde børn hvilket forener os som mødre. Det giver et
fællesskab på tværs af lande, religioner, tider og muligheder og vi skal støtte
og hjælpe hinanden så godt vi kan. Og vi er aldrig alene eller pionere når vi
skal føde. Tænk hvor mange andre verden over der føder netop på samme tid. Det
er lidt vildt at tænke på.
Fødslen er din egen –
og det er er ret
Viste du også at mange jordemødre føder hjemme? Mig selv
inklusiv. Begge mine piger er født hjemme. Fordi jeg ved det er lige så sikkert
at føde hjemme som på en fødeafdeling. Fordi jeg ved at infektionsrisikoen er
mindre hjemme og at antallet af indgreb og især unødige indgreb også er mindre.
Fordi jeg bare vidste i mit inderste at det arbejde fødslen ville kræve af mig
kun ville kunne foregå hvis jeg var hjemme fuldstændig uforstyrret . Det
vigtigste er at man ved hvad man gør og har det godt med det. Nu kunne man jo
så tænke at jeg kun er for hjemmefødsler og imod hospitalsfødsler. Det er jeg
ikke. Begge har deres berettigelse. Men jeg er for, at vi hele tiden arbejder
for at skabe de bedste og mest trygge rammer der hvor fødsler foregår. Vores
ufødte børn har ret til at blive født så skånsomt og kærligt som muligt. Og
fødende kvinder har ret til at få en så god fødselsoplevelse som muligt. Intet
af det kan desværre garanteres som det er i dag på landets fødesteder. Der
råder teknologien og procedurerne og det kan være svært at få et ben til
jorden. Det gælder både for de fødende kvinder og deres familier men så
sandelig også jordemødrene. Det er trist men det er sandt. Nu skal du endelig ikke
lade dig afskrække af det, for det skal nemlig ikke være op til
sundhedspersonalet om du får en god fødsel. I de kommende blogindlæg vil jeg
strø om mig med tips og gode ideer så du selv kan skræddersy din fødsel. Din
fødsel er nemlig dit ansvar, og det samme gælder ansvaret for dit barn. Og du
vil ikke fortryde detJ
det er den sejeste følelse. Jeg byder dig hermed velkommen til ”tag selv bord”
i mit jordemoderunivers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar