I jordemødrenes sko

Tiden er inde til at der virkelig bliver taget hånd om fødsels tilbuddet i Danmark. Denne film viser på rørende vis forholdene på mange fødegange. Denne film er en reaktion på de penge regeringen har valgt at trække tilbage som skulle være kommet gravide og fødende til gode. 

Jeg selv har for ca 8 år siden trukket mig ud af arbejdet på fødegangen af samme årsag. Dengang var det også sådan og der hørte vi om at sådan var det også før os. Dengang lærte vi at vi ikke måtte sige det højt fordi det ville skræmme kvinderne. Så ingen stod frem. Jeg er så glad og lettet over at tiden nu endelig er inde nu og ingen skal finde sig i af få mundkurv på.  Tak til ophavskvinden og alle de der har bidraget med deres film. https://m.youtube.com/watch?v=L4tNqbJHrFY&feature=youtu.be

En jordemoders erkendelse

En jordemoders erkendelse

Jeg er en kvinde/mor/jordemoder på 43 år og mor til to skønne piger på 11 år og 1 år . Så ud over at være mor for mine egne så er jeg på en måde også ”jorde”moder for mange andre……:-) det passer måske ikke helt, men jeg er en mor hvis hjerte banker for at støtte og hjælpe andre kvinder/mødre undervejs når de skal have børn. På engelsk hedder en jordemoder en ”midwife” som betyder: ”with women”. Så det er det jeg er. Jeg er altså en der er med kvinder under deres forvandling til at blive mødre. Det er et fantastisk dejligt og rørende arbejde at have og det er det selvfølgelig allermest når jeg kan få lov at arbejde helhjertet og intuitivt og i overensstemmelse med mine etiske værdier. Min tilgang til fødsler som jordemoder gør at jeg til tider mere er en ”Birth advokate” til andre tider er det Fødsels aktivisten i mig der er tydeligst. Kan man være alt dette som jordemoder? Ja men det er nok lettest at bære disse etiske kasketter hvis man ikke arbejder på en offentlig fødeafdeling. Så det gør jeg så ikke mere.

Is i maven

Det er rent faktisk ved at være 7 år siden jeg sidst har arbejdet på et hospital og jeg savner det ikke en eneste dag. Og hvorfor så det? Fordi jeg tit sidst løb som en skoldet skid, lamperne lyste rødt for tit og jeg kunne ikke mere holde fast i den is i maven jeg have lært af de erfarne dygtige jordemødre under min studietid. En nødvendig evne at have, når man har med fødsler at gøre. Fødsler er jo et af naturens undere og den skal man ikke ”fucke” med. Så jeg, stadig med det meste af isen i maven, forlod den offentlige arbejdsplads for at springe ud som privat jordemoder. Helt legalt stoppede jeg fordi jeg fik en skulderskade efter et fald( i mit snørebånd-hvor dum kan man være og så lille juleaften) Det skulle vise sig at invaliderede mig 8 % men det kom også meget belejligt, da jeg ikke ville gå på kompromis mere i mit arbejde på fødeafdelingen. Jeg kunne mærke at den risikotænkning som er i sundhedssystemet mange steder have taget sit indtog på fødegangen i en sådan grad at jeg kunne mærke det som en snigende frygt. En frygt som begyndte at påvirke min følelse af om mine vurderinger var rigtige nok. Ja min intuition og erfaring som jeg ellers stolede på blev påvirket af en begyndende tvivlen. Så slut prut finale som offentlig jordemoder.

Det åbne fødelandskab og verdens søstre

Nu ventede der mig det åbne fødselslandskab. Et landskab der har vist sig at indeholde alt det jeg savnede fra fødegangen. Alt det skønne og dejlige og fantastiske der også forbindes med fødslerne når de er uforstyrret. Alle de mange muligheder der er for mødre og børn og deres familier hvis fødslen håndteres skånsomt og kærligt, men det kræver at vi ikke blander os unødigt i fødselsprocessen. Via de sociale medier når viden verden rundt og jeg får en daglig dosis ny viden og informationer fra nær og fjern. En verden der ikke kun er lyserød når man er kvinde eller ufødt barn . Vidste du måske for eksempel at dine medsøstre risikerer at få tæv under fødslen i Afganistan, at gravide kvinder i Mexico der har takket nej til kejsersnit hentes af politiet og opereres under tvang. Ikke fordi det var obstetrisk nødvendigt men fordi der er penge at hente for lægerne i at operere. At der er en verserende sag i Ungarn hvor en tidl. fødselslæge og nu gennem mange år jordemoder Agnes Gereb har siddet i husarrest i mere end 3 år.  For hvad? For at varetage hjemmefødsler. Det forholder sig nemlig sådan at i de fleste østeuropæiske lande er det forbudt for jordemødre at assistere ved hjemmefødsler. At staten Ungarn blev sagsøgt af en gravid kvinde der ønskede at føde hjemme. Sagen blev taget op ved menneskerettigheds domstolen I EU og Ungarn tabte. Til trods for det, er det stadig ikke muligt at føde hjemme i Ungarn med en jordemoder. For den lov står stadig ved magt. Kvinderne har ret til at føde hjemme men jordemødrene arresteres hvis de assisterer. Altså er hospitalsfødsel uundgåeligt, med mindre man har mega meget is i maven som fødende. Og det er der nok ikke mange der har. Interessen for at sikre hospitalsfødslerne grunder i at lægerne tjener penge under bordet pr. fødsel. Ved du også at de ufødte børn i flere forskelige stammer i Afrika værdsættes højt? Her anser man det kommende barn for at medbringe en vigtig gave til livet. For at kunne modtage denne gave skal de fødedygtige kvinder derfor holde sig for sig selv i en periode med det formål at rydde op i deres sind. Dermed bliver de parate til at modtage deres barn og den gave barnet bringer med sig.  Under graviditeten holdes der ceremonier hvor stammens kvindelige medlemmer byder det ventede barn velkomment ved at tale til det. Her vægter man det kommende medlem af stammen højt og ser det som en del af fællesskabet. I Holland føder størstedelen af kvinderne hjemme og hele fødselshjælpen er organiseret som et selvstændigt erhverv for jordemødrene. Her modtager de nybagte familier også hjælp i hjemmet af en professionel i tiden efter fødslen. I Danmark stiger hjemmefødslerne stille og roligt flere steder i landet. Størst er tallet i vestsjælland hvor op til 10 % føder med kendt jordemoder fra de private jordemoderteams og regionen betaler.

Med alt dette vil jeg sige at vi alle søstre af samme køn og de fleste af os skal føde børn hvilket forener os som mødre. Det giver et fællesskab på tværs af lande, religioner, tider og muligheder og vi skal støtte og hjælpe hinanden så godt vi kan. Og vi er aldrig alene eller pionere når vi skal føde. Tænk hvor mange andre verden over der føder netop på samme tid. Det er lidt vildt at tænke på.

Fødslen er din egen – og det er er ret

Viste du også at mange jordemødre føder hjemme? Mig selv inklusiv. Begge mine piger er født hjemme. Fordi jeg ved det er lige så sikkert at føde hjemme som på en fødeafdeling. Fordi jeg ved at infektionsrisikoen er mindre hjemme og at antallet af indgreb og især unødige indgreb også er mindre. Fordi jeg bare vidste i mit inderste at det arbejde fødslen ville kræve af mig kun ville kunne foregå hvis jeg var hjemme fuldstændig uforstyrret . Det vigtigste er at man ved hvad man gør og har det godt med det. Nu kunne man jo så tænke at jeg kun er for hjemmefødsler og imod hospitalsfødsler. Det er jeg ikke. Begge har deres berettigelse. Men jeg er for, at vi hele tiden arbejder for at skabe de bedste og mest trygge rammer der hvor fødsler foregår. Vores ufødte børn har ret til at blive født så skånsomt og kærligt som muligt. Og fødende kvinder har ret til at få en så god fødselsoplevelse som muligt. Intet af det kan desværre garanteres som det er i dag på landets fødesteder. Der råder teknologien og procedurerne og det kan være svært at få et ben til jorden. Det gælder både for de fødende kvinder og deres familier men så sandelig også jordemødrene. Det er trist men det er sandt. Nu skal du endelig ikke lade dig afskrække af det, for det skal nemlig ikke være op til sundhedspersonalet om du får en god fødsel. I de kommende blogindlæg vil jeg strø om mig med tips og gode ideer så du selv kan skræddersy din fødsel. Din fødsel er nemlig dit ansvar, og det samme gælder ansvaret for dit barn. Og du vil ikke fortryde detJ det er den sejeste følelse. Jeg byder dig hermed velkommen til ”tag selv bord” i mit jordemoderunivers.